Om ninjutsu

Ninja-bølgen

Stormester Hatsumi Masaaki begyndte i løbet af 1970’erne for alvor at at undervise offentligt i ninjutsu, hvilket tiltrak stor opmærksomhed, fordi man næsten intet kendte til denne kunst inden da. I kølvandet på udbredelsen af ninjutsu dukkede der uheldigvis også mange selvudnævnte mestre op, som praktisk talt ikke havde noget kendskab til ninjutsu, men som på uhæderlig vis forsøgte at lokke folk til at købe deres løgne. Samtidig greb Hollywood fat i det nye fænomen, og ninja-bølgen skyllede ind over 1980’erne.

Hatsumi Masaaki begyndte sidenhen at rejse rundt i verden for at udbrede kendskabet til den tusindårige kulturarv, som han repræsenterer. I tidens løb er det blevet til mere end 70 internationale seminarer, hvor udøvere fra hele verden har deltaget. I dag er Bujinkan udbredt til over 40 lande, og selvom Hatsumi Masaaki ikke længere rejser rundt til seminarer, underviser han stadig tusindvis af elever fra nær og fjern. Heriblandt er udenlandske instruktører, som er ansvarlige for træningen i deres respektive lande.

Gennem en umådelig udholdenhed er Hatsumi Masaaki og Bujinkan således kommet til at nyde stor respekt verden over. Bujinkan repræsenterer med rette en ærefuld kampkunst til selvbeskyttelse og overlevelse, hvorigennem den enkelte kan udvikle sig selv som et helt og oprigtigt menneske.

Historien bag ninjutsu

Nedenstående er hentet fra Hatsumi Masaakis bøger, “Sengoku ninpo zukan” (japansk) og “The way of the Ninja – Secret Techniques“, hvor man kan læse mere om historien bag ninjutsu.

Der er mange teorier om, hvordan ninjutsu opstod. Nogle hælder til teorien om at immigranter fra Kina havde den ny viden med sig til Japan. Andre henviser til asketer, som levede i bjergene, eller til vagabonder, bønder eller bjergrøvere, buddhistiske munke osv. Der er frit valg blandt forskernes mangeartede fortolkninger af gamle tekster. Bøger om ninjutsu, som tager udgangspunkt i skriftlige kilder, blander alle mulige teorier, og det er ikke til at skelne sandt fra falskt. Måske er det meget passende for ninjutsu at have en så på en gang rig og uklar historie. Når man tager i betragtning, at selve overleveringen af ninjutsu skete mundligt fra generation til generation og blev betragtet som en stor hemmelighed, så virker det helt selvfølgeligt, at det som er nedfældet i bøger kun kan være de mest overfladiske aspekter. Den personlige overlevering gennem ånd og handling udgjorde den virkelige lære.

Ifølge de overleverede skriftruller for Togakure-ryu, blev denne tradition grundlagt af Togakure Daisuke i slutningen af det 11. århundrede. Som 16-årig deltog han i et hårdt slag, men efter at have kæmpet sig gennem 3000 ryttere, var han såret mange steder og endte med at falde sammen. Han blev reddet af en taoistisk vismand kendt som Kasumi-gakure – ”skjult i tågen” – og undslap sammen med ham til bjergene i Iga. Vismanden accepterede ham med tiden som sin elev og trænede ham i kampkunst, hvilket senere kom til at danne grundlaget for Togakure-ryu ninjutsu.

Filosofien bag ninjutsu

Nedenstående er en sammenfatning af den tidligere stormester Takamatsu Toshitsugus artikel om essensen af ninutsu.

Essensen af kampkunst ligger i selvforsvar forstået på den måde, at det vigtigste i en kamp er at overleve. Ninjutsu udtrykker essensen af dette ved at beskytte både krop og sind. Uden den rette ånd kan man komme til at ødelægge både sit eget og andres liv. Dette gælder også f.eks. lægekunst, religion og politik, som på den ene side kan være til stor gavn for et samfund, men som på den anden side kan gøre stor skade, hvis den bruges forkert. Derfor gælder det for udøvere af ninjutsu om at leve et oprigtigt liv til gavn for andre mennesker.

Træningen i ninjutsu skærper ens sanser, så man lærer at opfatte, når der er fare på færde. På den måde kan man nå at imødekomme, afværge eller undgå en farlig situation. Ved at blive mere opmærksom på ens omgivelser, bliver man således i stand til at manøvrere succesfuldt gennem livet uden at skulle forcere noget.